Hamingju Bezta Hafa Festa
– Eller historien om den islandske sadel på Nationalmuseet
”I vort Nationalmuseum (II. Afd.) findes en ganske overordentlig smuk, gammel islandsk Sadel. Den er af Træ, betrukket med Læder, og har Bomme både fortil og bagtil; dog er forreste Bom højest. Denne er på Forsiden helt forsynet med udhuggede og graverede Beslag af Messing: Plantesnirkler og Indskrifter, dels i almindelige latinske Bogstaver, dels i udhuggede Bogstaver af det bekendte gammeldags – islandske Alfabet(höfđaletur). Alle Bogstaverne forbindes indbyrdes ved to graverede Baand. Bagsiden af den bageste Bom er ligeledes forsynet med to Planteornamenter og to Medailloner. Selv på Sædet er udhugget Messingornamenter og med en Indskrift, der ikke er tydet. – Indskriften paa den forreste Bom lyder:
”Guđ fađir son og andi hreinn,
þu eilÍf þrenning bliđ
þo ertu þrennur og svo einn
þađ um eilÍfa tyđ”
”Gud Fader, Søn og Aanden ren
du evige Treenighed blid
dog er du treenig og tillige én
og det til evig tid”
Dette er Strofer af en Salme, som tillægges Præsten Jón Þorsteinsson, kaldet ”pislarvottur” (dvs Martyr), fordi han blev slaaet ihjel af Tyrker eller algierske Sørøvere, som i Aaret 1627 brandskattede paa Vestmannaeyjar. Sadlen er derfor, ifølge Rektor Jón Þorkelssons Tydning, ikke ældre end ca. Aar 1600”.
Sådan beskriver Daniel Bruun denne sadel i bogen Fortidsminder og Nutidshjem på Island.
Þórđur Tómassonbeskriver i sin bog ”Reiđtygi á Íslandi um aldarađir”, at tilsvarende sadler ses afbildet i en af de islandske håndskrifter, Jónsbok, Islands første lovsamling, i en udgave fra det 16. århundrede. Den islandske sadel har gennem historien antaget mange forskellige former, denne minder mest om historiske nordafrikanske sadler. Hvem ved, om der er en hemmelig forbindelse mellem de omtalte sørøveres hærgen på Island, og denne sadels karakteristiske udformning? Senere bliver den islandske sadel mere beslægtet med europæiske baroksadler. Den sadeltype og mange nyere kan ses på islandske museer. Men dette pragtværk, som er den ældste islandske sadel, man kender, hænger stadig i sin montre i København. Måske et mål for den næste tur til hovedstaden?
Nationalmuseets registreringskort identificerer også en tekst nederst på forbommen: Hamingju Bezta Hafa Festa ”som oversættes til ”Den bedste lykke haver fæstnet”. Det kan godt være vores sadler er blevet bedre. Men de er godt nok også blevet kedeligere.
Morten Sau
Kilder:
Daniel Bruun: Fortidsminder og Nutidshjem Paa Island. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1928 Þórđur Tómasson: Reiđtygi á Íslandi um aldarađir. Mál og Mynd 2002
Artikel bragt i TÖLT september 2011