Ridderprøven, årgang 2004

Der er blevet gået mange cirkler i sandkassen, siden Bent Branderup i 2004 opfordrede mig til at aflægge en ridderprøve.
Jeg takkede med stolt hjerte “ja” til hans opfordring. Dels fordi jeg anså den for at være den ultimative anerkendelse af mit og Effes samarbejde. Og dels fordi jeg syntes godt om hans uddannelsessystem og gerne højtideligt ville love at arbejde for at lære systemet fra mig.

Jeg blev skrevet ind i Den Store Ridderbog på sommerakademiet 2005 – det sidste, der blev holdt på Stengården i Hornbæk.
Her er nogle uddrag af beskrivelsen af ridderskabet og af den ridderprøve, jeg aflagde:

Grundsätzliche Idee der Ritterschaft
Die Ritterschaft der Akademischen Reitkunst bietet Reitern, die sich den nachfolgend beschriebenen Idealen verpflichtet fühlen, die Möglichkeit, ihr Können durch ablegen von Prüfungen unter Beweis zu stellen. Die Prüfungen enthalten die schwierigsten denkbaren Anforderungen bis hin zur Kapriole.
Reiter, die sich für diese Ritterschaft bewerben, sehen das Reiten als Kunstart und sind damit Freizeitreiter im Sinne von Guérinière (Reiten als Kunst – Lebenskunst – Lebensqualität).
Ridderskabets grundlæggende idé
Den akademiske ridekunsts ridderskab giver ryttere, der føler sig forpligtet over for de i det følgende beskrevne idealer, mulighed for at demonstrere deres kundskaber ved aflæggelse af prøver. Prøverne omfatter de vanskeligst tænkelige krav, sluttende med kapriole.
Ryttere, der søger optagelse i ridderskabet, ser ridning som en kunstart, og er således fritidsryttere i Guérinières ånd (Ridning som kunst – livskunst – livskvalitet).

Die Ideale dieser Reiter sind:

● durch durchgedachte Gymnastizierung das Pferd gesund und langlebig zu machen:

Die Dressur ist für das Pferd, nicht das Pferd für die Dressur

● in der Kunst dem Pferd einen Lebensinhalt anzubieten, den es auch im hohen Alter mit Würde ausführen kann

● die Kunst des Reitens im feierlichen Rahmen zu ehren

● den Kreis derjenigen, die sich dieser Kunst widmen, zu vergrößern

Es ist das Ideal des Ritters, sein Pferd durch Aufrichtung und Hankenbiegung auf der Hinterhand auszubalancieren, das Maul stets vorwärts-abwärts zur Hand suchend; die Hüfte zwischen den Schenkeln, die Schulter zwischen den Zügeln führend; die einhändig gefasste Kandare dient hauptsächlich der Rahmengebung; das Genick wird in Stellung zur Hüfte gebracht, so dass der Wirbelsäule zwischen Genick und Hüfte eine gleichmäßige Neigung und lockere Aktivität ermöglicht wird.

Disse rytteres idealer er:
● at bevare hesten sund gennem et langt liv, ved hjælp af velgennemtænkt gymnasticering:
Dressuren er til for hesten, ikke hesten for dressuren
● gennem kunsten at tilbyde hesten et livsindhold, som den helt op i en høj alder kan udføre med værdighed
● at ære ridekunsten i højtidelige rammer
● at udvide kredsen af de, der interesserer sig for ridekunsten.
Ridderens ideal er at ride sin hest i balance. Hestens mund skal søge frem og ned til rytterens hånd. Hestens hofter føres mellem schenklerne, hestens skuldre føres mellem tøjlerne. Kandaren ført med én hånd bruges hovedsageligt til at give rammen. Nakken stilles i relation til hoften, så hvirvelsøjlen kan arbejde i en regelmæssig bøjning og i afspændt aktivitet.

Der Ritter verkörpert das Ideal der Gebrauchsreiterei, auf deren Grundlage die Kunst basieren soll.
Ridderen repræsenterer brugsridningens ideal. Brugsridningen er det grundlag, kunsten skal baseres på.

Ritterprüfung
Es wird ein selbst ausgebildetes Pferd geritten. Es ist auf jeden Fall mitzuteilen, wenn das Pferd nur teilweise selbst ausgebildet ist. Der Aspirant kann nur dann aufgenommen werden, sofern er den Richter überzeugen kann, daß er diese Ausbildung jetzt hätte selbst ausführen können.
Die Ausbildung des Pferdes ist höhere Anerkennung wert, als die Qualität der Lektionen. Somit ist die Mühe, die in ein schwieriges Pferd investiert wurde, ebenso zu würdigen wie die brillante Lektion eines guten Pferdes.
Es wird frei geritten. Die nachfolgend genannten Lektionen sind Pflicht, doch es dürfen andere Lektionen (die nicht bewertet werden) mit einfließen.

Ridderprøve
Prøven rides på en hest, man selv har uddannet. Hvis man kun delvist selv har uddannet hesten, skal dette oplyses. Aspiranten kan i så fald kun optages, hvis han kan overbevise dommeren om, at han på sit nuværende niveau selv havde kunnet forestå hele uddannelsen.
Uddannelsen af hesten er mere anerkendelsesværdig, end øvelsernes kvalitet. Det betyder, at den omhu, der er lagt i uddannelsen af en vanskelig hest, vurderes lige så højt som en brillant øvelse vist på en god hest.
Der rides ikke et fast program. De øvelser, der nævnes i det følgende, er obligatoriske, men der må gerne rides andre øvelser (som ikke bedømmes).

Die Prüfung besteht aus 2 Teilen
1. Teil Praxis
● das Pferd einige Schritte rückwärtsrichten
● Gebrauchsschritt in Versammlung und mit Losgelassenheit zugleich
● freier Schritt: lockerer Raumgewinn, aus dem ersichtlich ist, daß das Pferd in   Dehnungshaltung vorwärts abwärts zur Hand zucht
● Trabschulterherein beidseits auf 3 oder 4 spuren
● Trabkruppeherein beidseits auf 3 oder 4 spuren
● Trabrenvers zu beiden Seiten auf 3 oder 4 spuren
● Traversale zu beiden Seiten im Trab (Vorhand führend)
● Schul- oder Gebrauchsgalopp (Schulgalopp 4-taktig)
● Galoppchangement zu beiden Seiten
● halbe Wendung im Galopp (halbe Pirouette) zu beiden Seiten
● halbe Tritte oder Pfaffe zu beiden Seiten, wobei ersichtlich ist, dass das Pferd vermehrt Hankenbeigung erreicht
● das Halten aus dem Galopp

Prøven består af 2 dele
1.del – praktisk
● nogle skridt tilbagetrædning
● arbejdsskridt, i samling og med løsgjorthed
● fri skridt: afspændt og jordvindende. Det skal fremgå tydeligt, at hesten søger frem og ned til hånden
● versade i trav til begge sider på tre eller fire spor
● travers i trav til begge sider på tre eller fire spor
● renvers i trav til begge sider på tre eller fire spor
● traversade til begge sider i trav (forparten skal være førende)
● skole- eller brugsgalop (skolegaloppen er firtaktet)
 galopchangement til begge sider
● halv vending i galop (halv pirouette) til begge sider
● halve trin eller piaff til begge sider. Det skal fremgå tydeligt, at hesten opnår øget vinkling af bagbenenes store led
● stop fra galop

2. Teil Theorie
Theoriefach sind die Bücher und Videos “Akademische Reitkunst” sowie “Reiten mit Kandare” von Bent Branderup.
Auf Grundlage dieser Theorie muß der einzelne Anwärter sich selbst und sein Pferd erkennen, Stärken und Schwächen einschätzen. Praktische Mängel können durch theoretische Stärken ausgeglichen werden.
Die Theorieprüfung ist als Gespräch zu sehen, in dem der Richter ein Bild vom Anwärter gewinnen kann.

2. del – teori
Pensum er bøgerne “Klassisk ridekunst”, “Ridning på kandar” og videoerne “Akademisk ridekunst” og “Ridning på kandar” af Bent Branderup.
Ud fra teorien skal aspiranten kunne identificere og vurdere sine egne og sin hests forcer og svage sider. Praktiske mangler kan opvejes af teoretisk styrke.
Teoriprøven fungerer som en samtale, hvorigennem dommeren kan danne sig et billede af aspiranten.

Og “Væbnerprøven”, sidder du måske nu og tænker?
Den var ikke opfundet endnu. Ridderprøven var i Bent Branderups optik den mest basale prøve. I hans oplæg på weekendkurserne kom han jævnligt med stikpiller til sportsdressurens udvanding af prøvesystemet: I begyndelsen var der kun Grand Prix – idealet. Man stillede op og fremviste sin færdiguddannede hest. Efterhånden sænkede man barren og opfandt først “middelsvær” og siden “let”. Helt ned til LD, uden galop, så alle kunne stille op, uden først at skulle besvære sig med at dygtiggøre sig.

Sådan skulle det ikke være i Ridderskabet. Ingen prøver, før man var klar til at ride en basal prøve i alle tre gangarter.
Hvis man ikke havde hest, energi eller evner til at uddanne en brugshest, kunne man nu alligevel godt tilkendegive sin sympati for ridderskabet:
Wappenträger: Jeder, der die Ideale der Ritterschaft verfolgt, kann als Wappenträger aufgenommen werden; er ist Mitglied ohne Stimmrecht.

Væbner: Enhver, der følger ridderskabets idealer, kan lade sig optage som væbner.