Beslaglære – Hoven i fokus
Charlotte Frigast, Verner Kristoffersen
Gyldendal
Denne udgivelse må betegnes som det nye hovedværk for moderne beslaglære. Det er en omfattende og imponerende bog, som selvfølgelig først og fremmest henvender sig til smede og dyrlæger. Men alle hesteejere kan have glæde af bogen. Flere kapitler er så velskrevne og opdaterede, at de burde være obligatorisk læsning for hestefolk. Jeg tænker her især på afsnittet om forfangenhed og kapitlet om førstehjælp.
De mere teoritunge kapitler om anatomi og selve beslaglæren er det også godt at få gennemtygget. Det gør dialogen mellem smed og hesteejer meget mere kvalificeret. Man får styrket sin respekt for dette traditionsrige fag. Bogen er gennemillustreret, og billedteksterne er pædagogiske.
For islandshestefolk bør især kapitlerne ”Bevægelsen”, ”Balance” og ”Ubalance” vække interesse. Den viden, der her redegøres for, har ikke tidligere været almindelig tilgængelig. Anvendelsen af manipulerende beslag og beskæringer, der ofte pyntende omtales med eufemismer som balanceskoning eller gangartsskoning i islandshesteverdenen burde dø en stille død, hvis alle smede tog deres fag alvorligt, og hesteejere læste disse kapitler og ikke tillod ufaglærte hovsnedkere at sko deres heste. Om ikke andet kan den igangværende debat om sportsskoninger foregå på et mere kvalificeret niveau.
Som gangartsconnaisseur falder jeg over nogle fejl i beskrivelsen af takten i skridt og galop. Takten i skridt bliver beskrevet som diagonal. Galop defineres som tretaktet, men i teksten beskrives fire takter. Men det er skønhedspletter i en bog, der ellers er herligt fri for korrekturfejl.
Man kan ikke bebrejde bilforhandlere, at de ikke forsøger at sælge deres kunder cykler, selv når cyklen er et godt alternativ. Derfor er det også svært at bebrejde en beslaglære, at den ikke interesserer sig mere for barfodstrim og anvendelsen af hovboots, som alternativ til fast beslag. Men det betyder, at den viden og erfaring, der findes i den alternative ende af hovverdenen ikke bliver inddraget. Især opmærksomheden på hensigtsmæssig management og underlag på fold og stald med henblik på sunde hove, bliver meget stedmoderligt behandlet. Det samme gælder forståelsen af hovmekanismen, som ofte er barfodsindianernes trumfkort i argumentationen for barfodstrim. Spillet i hoven beskrives ganske vist flere steder, men betydningen af beslag i den forbindelse omtales ikke. Endelig kunne man ønske sig en mere uddybet forståelse af ridningens indflydelse på hovens form – det forhold, at når hesten går i balance, kommer hoven i balance.
Men ikke mere religionskrig i denne anmeldelse. For alle, der tror på jernet, er dette den nye bibel.
Morten Sau
Anmeldelse bragt i TÖLT oktober 2010